Abonnementsaftale
1.
INDLEDNING
1.1
BisView.dk ApS, CVR 44067536 (”Bisview”) har udviklet en digital tjeneste, som giver brugerne mulighed for at indhente en data vedrørende danske virksomheder, herunder regnskabsdata og organisationsoplysninger. Tjenesten markedsføres under navnet BisView (”BisView”) og er tilgængelig via internettet på domænet www.bisview.dk.
1.2
Disse licens-, bruger- og abbonomentsvilkår (”Aftalen”) regulerer brugen og anvendelse af BisView. Aftalen accepteres af alle brugere ved første login og er til enhver tid tilgængelig på BisView.dk i seneste version.
2.
LICENS
2.1
Kunden (som defineret nedenfor) får ved indgåelse af Aftalen en uoverdragelig, betinget og ikke-eksklusiv brugsret til BisView gældende i Aftalens løbetid for det aftalte antal Brugere. Brugsretten er betinget af, at Kunden betaler det aftalte vederlag, jf. nærmere nedenfor pkt. 7, og i øvrigt ikke misligholder Aftalen.
2.2
BisView må alene anvendes til Kundens interne forretningsformål og på de i Aftalen fastsatte vilkår. Kunden indestår for, at Brugerne (i) ikke lader tredjemand anvende BisView (ii) ikke anvender BisView til ulovlige formål eller (iii) ikke anvender BisView i strid med Aftalen.
3.
ADGANG
3.1
BisView leveres via nettet og kræver ikke lokal installation i Kundens IT miljø. BisView kan benytte på alle platforme, herunder iPhone, Android, PC etc. gennem webadgang eller en applikation. Anvendelsen af BisView kræver et abonnement samt adgang til understøttede enheder og sædvanlige hjælpeprogrammer og internet.
3.2
Den der får adgang til BisView kaldes herefter ”Bruger”. Den der betaler for adgangen til BisView kaldes herefter (”Kunden”). Ved En Brugers første anvendelse af BisView accepteres Aftalen.
3.3
Brugerne er selv ansvarlig for at have det fornødne udstyr, hjælpeprogrammer og internetadgang.
4.
BRUGEN AF BISVIEW
4.1
Alle Brugerkonti skal oprettes med individuelle bruger-id og passwords. Sådanne ruger-id og passwords er fortrolige og må ikke udleveres til andre end den enkelte Bruger. Kunden er selv ansvarlig for uautoriseret brug af Brugere som skyldes Kunden eller dennes Brugeres egne forhold, herunder manglende hemmeligholdelse af brugernavn og password.
4.2
Konstateres det, at en anden end en Bruger har anvendt dennes loginoplysninger er Bisview berettiget til at lukke for pågældende Brugers adgang.
4.3
Kunden er ansvarlig for, at alle dennes Brugere, der benytter sig af BisView overholder Aftalen samt Bisviews anvisninger og vejledninger.
4.4
Kunden og Brugerne er forpligtet til at følge de anvisninger og vejledninger, som Kunden og Brugerne modtager fra Bisview i forbindelse med brugen af BisView.
4.5
Brugerne må alene indhente eller downloade data via BisView i rimeligt omfang således at BisView ikke belastes unødigt. Ved rimeligt omfang forstås at en Bruger maksimalt må indhente data eller laves opslag på 10.000 virksomheder dagligt.
5.
SUPPORT OG OPDATERING AF BISVIEW
5.1
I Aftalens løbetid stiller Bisview support, vedligeholdelse og opdatering af BisView til rådighed for Kunden.
5.2
Support
Kunden kan benytte Bisviews support, såfremt der opstår fejl eller nedbrud i driften. Der ydes alene support i forhold til anvendelse af BisView, men ikke til opsætning af internetbrowsere eller øvrige programmel eller hardware, der ikke er udviklet af Bisview.
5.3
Opdatering
Bisview er ved løbende opdatering af BisView berettiget til at foretage ændringer i funktionaliteten af BisView og i BisViews user interface.
Bisview forbeholder sig retten til at lade ændringer og opdateringer i funktionalitet udskille som et selvstændigt model, der kræver yderligere licensbetalinger.
6.
OPPETID
6.1
Bisview tilstræber, at BisView er tilgængelig i fuldt omfang i tidsrummet 8.00 – 17.00 på alle hverdage, (den primære driftstid). Uden for dette tidsrum (den sekundære driftstid) kan det forekomme, at BisView er helt eller delvist utilgængelig for Kunden, idet Bisview vil forsøge at placere general fejlretning, løbende vedligeholdelse samt opdateringer af Bisview og lignende service inden for den sekundære driftstid.
7.
PRISER
7.1
Kunden en månedlig licens til Bisview for Kundens brug af BisView. Licens opkræves månedsvist forud.
7.2
Ved Aftalens indgåelse og frem til første måneds udgang opkræves en forholdsmæssig licensbetaling, som faktureres bagud.
7.3
Alle fakturaer forfalder til betaling senest 14 dage efter fakturadato. Ved for sen betaling har Bisview krav på morarente beregnet med 2 % pr. påbegyndt kalendermåned fra fakturadatoen. Har Kunden ikke betalt en faktura senest 14 dage efter forfaldsdag er Bisview endvidere berettiget til at (i) begrænse Kundens adgang til Bisview, (ii) ophæve aftalen eller (iii) kræve forudbetaling for kommende betalinger.
7.4
Hvert år pr. den 01.07, første gang den 01.07.2023, reguleres uden særskilt varsel de umiddelbart forud for reguleringen gældende priser med den positive procentvise ændring i nettoprisindekset fra maj måned det foregående år (gammelt indeks) til maj måned forud for reguleringstidspunktet (nyt indeks). Hvis Danmarks Statistik ophører med at beregne nettoprisindekset, skal reguleringen fremover ske på grundlag af et andet indeks, der afspejler prisudviklingen.
8.
RETTIGHEDER
8.1
Bisview ejer eller licensierer alle rettigheder til BisView, herunder samtlige immaterielle rettigheder i form af bl.a. ophavsret herunder kildekode og dokumentation samt varemærkerettighederne til varemærket BisView.
8.2
Kunden erhverver ingen ret over BisView i kraft af dennes brug heraf, idet Kunden alene tildeles en brugsret, jf. pkt. 2.1.
8.3
Bisview har ret til at anvende Kundens data til interne formål, herunder i forbindelse med analyser og forbedring af Kundens brug af BisView. Bisview er endvidere berettiget til at anvende Kundens data til kommercielle formål forudsat at data anonymiseres i forbindelse hermed.
8.4
Bisview er berettiget til at anvende tekniske foranstaltninger til at sikre Aftalens overholdelse.
9.
DATABEHANDLERAFTALE
9.1
Hvis Bisview i forbindelse med BisView skal behandle personoplysninger på vegne af Kunden, der omfatter særlige kategorier af personoplysninger, jfr. artikel 9 i EuropaParlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (”Forordningen”)samt relevant databeskyttelseslovgivning (samlet ”GDPR”), indgår parterne en særskilt databehandleraftale. Indgår parterne ikke en særskilt databehandleraftale, gælder følgende for Bisviews behandling af Kundens og Brugernes personoplysninger
9.2
Såfremt Bisview (databehandleren) måtte behandle data på vegne af Kunden sker sådan behandling alene efter instruks fra Kunden (den dataansvarlige). Kunden er ansvarlig for at sikre, at behandlingen af personoplysninger har den fornødne hjemmel og i øvrigt sker i overensstemmelse med GDPR.
9.3
Al behandling af Kundens personoplysninger sker i henhold til Kundens dokumenterede instruks. Den dokumenterede instruks udgøres af Aftalen og eventuelle efterfølgende instrukser afgivet af Kunden.
9.4
Formålet med behandlingen er levering af BisView til Kunden og Brugerne således at disse kan anvende BisView som forudsat i Aftalen, herunder som beskrevet i pkt. 1.1. (formålet for behandlingen).
9.5
Måtte Bisview vurdere, at den dokumenterede instruks, jf. pkt. 9.4, ikke er dækkende for Bisviews behandling af Kundens personoplysninger, eller at den dokumenterede instruks, helt eller delvist, vil være i strid med GDPR skal Kunden orienteres omgående. Fastholder Kunden, at instruksen er i overensstemmelse med GDPR, kan Bisview udføre instruksen uden at ifalde ansvar overfor Kunden. Kunden skal friholde Bisview fra eventuelle krav fra tredjemand, som følge af den udførte instruks.
9.6
Begge parter skal løbende gennemføre passende tekniske og organisatoriske foranstaltninger, der opfylder kravene i GDPR, for at sikre beskyttelse af de registreredes rettigheder. Bisview skal endvidere, og på anmodning fra Kunden, bistå Kunden efter GDPR ved bl.a. at forsyne Kunden med tilstrækkelige oplysninger til, at Kunden kan påvise, at Kunden overholder kravene efter gældende databeskyttelseslovgivning, herunder at de relevante tekniske og organisatoriske sikkerhedsforanstaltninger er truffet.
9.7
Alle personer Bisview autoriserer til at behandle personoplysninger, skal være omfattet af en fortrolighedspligt eller underlagt en passende lovbestemt tavshedspligt samt.
9.8
Anvendelse af underdatabehandlere kan alene ske i overensstemmelse med GDPR. Bisview kan, under respekt heraf, anvende underdatabehandlere forudsat at Kunden gives et forudgående et varsel på mindst 60 dage før ændringer træder i kraft. Modtager Bisview ikke indsigelser fra Kunden senest 30 dage efter at have modtaget notifikation herom, er Bisview berettiget til at gennemføre ændringen. Bisview påser, at underdatabehandleren opfylder kravene i GDPR og forpligter sig til at indgå en underdatabehandleraftale med den pågældende underdatabehandler, som mindst pålægges samme forpligtelser, som Bisview har påtaget sig i disse betingelser.
9.9
I videst muligt omfang skal Kunden tilføjes i underdatabehandleraftalen som begunstiget tredjemand i tilfælde af Bisviews konkurs, så Kunden kan indtræde i Bisviews rettigheder og gøre dem gældende over for underdatabehandlere.
9.10
Bisview må ikke uden Kundens skriftlige forudgående godkendelse overføre Kundens personoplysninger til lande uden for EU/EØS. Ved Kundens accept af disse Betingelser, anvender Bisview de underleverandører, der fremgår her [indsæt link]
9.11
Bisview bistår, under hensyntagen til behandlingens karakter, så vidt muligt Kunden ved hjælp af passende tekniske og organisatoriske foranstaltninger med opfyldelse af Kundens forpligtelse til at besvare anmodninger om udøvelsen af de registreredes rettigheder som fastlagt i GDPR og eventuelle øvrige relevante forpligtigelser efter GDPR. Bisviews bistand afregnes efter medgået tid.
9.12
Bisview stiller alle oplysninger, der er nødvendige for at påvise overholdelse af kravene i Forordningens artikel 28, til rådighed for Kunden og giver mulighed for og bidrager til revisioner, herunder inspektioner, der foretages af Kunden eller en anden revisor, som er bemyndiget af Kunden.
9.13
Bisview skal overholde Forordningens artikel 33 og uden unødig forsinkelse underrette Kunden efter at være blevet opmærksom på, at der er sket et brud på persondatasikkerheden. Databehandlerens underretning til Kunden skal om muligt ske senest 48 timer efter, at denne er blevet bekendt med bruddet. Underretningen skal som minimum indeholde de i artikel 33, stk. 3, a), c) og d), nævnte krav til anmeldelse. Disse forpligtelser gælder uanset, om Bisview er ansvarlig for bruddet på persondatasikkerheden. Er Bisview eller dennes underdatabehandlere ikke ansvarlig for bruddet, afregnes Bisviews bistand efter medgået tid.
9.14
Det er Kundens eget ansvar at instruere Bisview om eventuel sletning af Kundens personoplysninger, hvis Kunden behøver Bisviews bistand hertil.
9.15
Alle forhold vedrørende misligholdelse, ansvar og erstatning er reguleret i punkt 10 i Aftalen.
9.16
Begge parter skal føre den i Forordningens artikel 30 nævnte fortegnelse over behandlingsaktiviteter. Hvis der sker ændringer i de kategorier af personoplysninger eller kategorier af registrerede, som Bisview behandler for Kunden, skal Kunden straks underrette Bisview herom.
9.17
Hvor der mellem Bisview og Kunden er indgået skriftlig separat databehandler aftale har denne forrang for dette punkt 9.
10.
ANSVARSBEGRÆNSNING
10.1
Parterne er ansvarlige over for hinanden efter dansk rets almindelige regler, jf. dog umiddelbart nedenfor.
10.2
BisView er alene et hjælpeværktøj, som kan bidrage til at højne og effektivisere work flow omkring Kundens håndtering af dataindsamling. BisView er ikke kritisk for Kundens daglige virksomhed.
10.3
Alle data, som anvendes eller stilles til rådighed i medfør af Aftalen er indsamlet eller leveret fra eksterne udbydere. Bisview påtager sig intet ansvar for indholdet, kvaliteten, aktualiteten eller rigtigheden af de data, som Kunden opnår adgang til via BisView.
10.4
Bisview er i intet tilfælde ansvarlig for skader eller tab, der skyldes fejl i data hidrørende fra BisView. Kunden er alene ansvarlig for efterlevelse af retlige forpligtelser som påhviler Kunden, herunder Hvidvaskloven og EU’s hvidvaskdirektiver.
10.5
Bisview kan i intet tilfælde gøres ansvarlig for direkte eller indirekte tab, herunder men ikke begrænset til følge tab, erstatningskrav fra tredjemand eller tab som følge af tab af data.
10.6
Skulle Bisview, til trods for ovenstående, blive erstatningsansvarlig er Bisviews ansvar altid begrænset til et beløb svarende til kundens licensbetalinger i de forudgående 3 måneder forud for den erstatningsbegrundende begivenhed. Erstatningen er dog uanset beløbsmaksimeret til DKK 5.000.
10.7
Der er ved fastsættelse af prisen for BisView taget hensyn til ansvarsbegrænsningerne i dette punkt 10. Det er en forudsætning for Aftalen og prisfastsættelsen, at ansvarsbegrænsningen opretholdes.
10.8
Ingen Part kan gøres ansvarlig for manglende overholdelse af Aftalen, eller skade som den anden Part måtte lide som følge af, at Parten er ramt af force majeure. Som force majeure henregnes, ikke udtømmende, krig, terror, mobilisering, naturkatastrofer, strejke, lockout, brand, vanskader, virusangreb, hackerangreb, nedbrud eller fejl i IT udstyr, force majeure ved leverandører eller andre forhold af uforudset karakter som en Part ikke med rimelige anstrengelser kunne have undgået.
10.9
Såfremt tilgængeligheden til BisView i det væsentligste er umulig som følge af force majeure, og dette varer i mere end 30 dage, kan Kunden skriftligt ophæve aftalen.
11.
HEMMELIGHOLDELSE
11.1
Hver af Parterne er forpligtigede til at hemmeligholde alle oplysninger om den anden Part, som denne kommer i besiddelse af som følge af Parternes samarbejde og som efter deres natur ikke er beregnet til at skulle gøres tilgængelig for andre.
11.2
Kundens data betragtes som fortrolige, og Bisview vil ikke videregive sådanne data eller i øvrigt stille sådanne data til rådighed for uvedkommende tredjemand uden forudgående aftale med Kunden.
11.3
Ovenstående er dog ikke til hinder for, at Bisview frit kan anvende underleverandører, herunder udviklere, der, for at kunne levere de nødvendige ydelser til Bisview, skal have adgang til BisView og dermed efter omstændighederne også til Kundens data. Bisview er dog forpligtiget til at drage omsorg for, at sådanne underleverandører er underlagt tavshedspligt.
11.4
Ovenstående skal dog ikke begrænse Bisviews forpligtigelse til at udlevere oplysninger til offentlige myndigheder eller tredjemand med hjemmel i lov eller afgørelse fra en kompetent domstol.
12.
REFERENCE
12.1
Bisview er berettiget til at anvende Kundens navn og logo som reference for sin virksomhed og for BisView.
13.
MISLIGHOLDELSE
13.1
Misligholder en Part i øvrigt Aftalen på væsentlige punkter, er den anden Part berettiget til omgående at hæve Aftalen, forudsat at Parten skriftligt har givet den misligholdende Part en frist på minimum 10 dage til at berigtige misligholdelsen, hvis den efter sin natur lader sig berigtige. I henvendelse til den misligholdende Part skal misligholdelsen beskrives nærmere.
13.2
Ophæver Bisview Aftalen som følge af Kundens misligholdelse, herunder misligholdelse med betaling, er Bisview berettiget til betaling i henhold til pkt. 7 indtil det tidspunkt, Kunden kunne have opsagt Aftalen, jf. punkt 14.
13.3
Ophæver Kunden Aftalen som følge af Bisviews misligholdelse, sker ophævelsen alene for fremtiden, og Kunden kan alene kræve den månedlige licens for den måned, hvori ophævelsen finder sted, tilbagebetalt.
14.
OPSIGELSE
14.1
Aftalen er gældende fra Aftalens indgåelse og indtil den opsiges af en Kunden med et varsel på 1 måned til udgangen af en måned. Bisview kan opsige Aftalen med et varsel på 3 måneder til udgangen af en måned.
14.2
Efter Aftalens ophør forbeholder Bisview sig retten til at slette Kundens data uden yderligere varsel. Kunden kan tilsvarende forlange, at Bisview uden ugrundet ophold sletter Kundens data.
14.3
Bisview er berettiget til at foretage ikke væsentlige ændringer I Aftalen uden varsel, i det omfang Kundens rettigheder efter Aftalen ikke herved forringes i ikke uvæsentligt omfang. Øvrige ændringer kan foretages med et forudgående varsel på 2 måneder til udgangen af en måned
15.
ØVRIGE BESTEMMELSER
15.1
Bisview er til enhver tid berettiget til at overdrage sine rettigheder efter Aftalen helt eller delvist til tredjemand uden at indhente samtykke ved Kunden.
15.2
Ændringer af Aftalen og tillæg hertil er kun gældende, hvis det er aftalt skriftligt mellem Parterne.
16.
LOVVALG OG VÆRNETING
16.1
Enhver tvist, der udspringer af Parternes aftale, skal afgøres efter dansk ret, og retssag skal anlægges ved Retten i Aarhus som første instans.
BisView.dk ApS | support@otari.dk | Privatlivspolitik & betingelser | Abonnementsvilkår/aftale | tlf.: 70 270 702